Selvvurderet helbred bedres ved pensionering

Undersøgelsen viser at pensionering fører til et bedre selvvurderet helbred. Den stigende levealder i de vestlige lande har tvunget regeringerne til at iværksætte forskellige initiativer for at øge andelen på arbejdsmarkedet - herunder at fastholde de ældre længst muligt på arbejdsmarkedet. Dette franske studie søger at klarlægge den sundhedsmæssige betydning af dette. Selvvurderet helbred er en stærk prædiktor for morbiditet og mortalitet og kan anvendes som udtryk for sundhedsmæssige konsekvenser. I studiet undersøgte man forløbet af selvvurderet helbred for 14.714 ansatte ved et fransk gas- og elektricitetsselskab. Der blev analyseret data fra syv år før og syv år efter pensionering med registrering af årlige mål for selvvurderet helbred. Hovedparten af deltagerne (79 %) var mænd og den gennemsnitlige alder var 54,6 år ved undersøgelsens start. Deltagerne vurderede deres helbred som enten optimalt eller ikke-optimalt. Samlet steg ikke-optimalt selvvurderet helbred med alderen – jo ældre jo dårligere selvvurderet helbred. Prævalensen af ikke-optimalt selvvurderet helbred faldt fra 19.2 % til 14.3 % i perioden fra et år før til et år efter pensionering. Den pensionsrelaterede forbedring i selvvurderet helbred forblev højere i årerne efter pensionering og var til stede for både mænd og kvinder samt uafhængigt af socioøkonomiske forhold. Personer med et dårligt arbejdsmiljø havde tiltagende dårligere selvvurderet helbred frem til pensioneringen og en herefter den største pensionsrelaterede forbedring. Personer med lav arbejdsbyrde og høj tilfredshed med deres arbejde havde ikke en pensionsrelateret forbedring af selvvurderet helbred, Referent kommentar: Det vil få negative sundhedsmæssige konsekvenser, hvis ikke bestræbelserne på at holde de ældre længst muligt på arbejdsmarkedet følges op med en forbedring af arbejdsmiljøet. Da pensioneringsalderen i Danmark er væsentlig højere end i Frankrig må man forvente at betydningen af et bedre arbejdsmiljø for ældre har en særlig sundhedsmæssig betydning i Danmark.

Dato
2010-01-13
Forfatter
Kilde
Lancet 2009; 374: 1889-96
Evt. link til kildetekst
Referent
Bjarne Lühr Hansen
 
Søg efter nyhed