Tarminflammation - tidligere sjældenhed, nu folkesygdom

Fra at have været en sjælden tilstand ses nu inflammatorisk tarmlidelse, IBD, hos 1% af den svenske befolkning. Alle læger i almen praksis kommer således til at stille diagnosen et antal gange. Flertallet er under 40 år ved debut, og Colitis Ulcerosa og Mb Crohn har stigende prevalens hos de yngre. Der er videnskabelig fokus på samspillet mellem genetisk disposition, tarmens barrierefunktion og tarmfloraen. Den polygenetiske forstyrrelse resulterer i fejlkodning af B- og T-lymfocytter på signalsystemniveau. Men for opkomsten af denne fejlkodning spiller tarmfloraen en rolle. Vi ved ret lidt om den ca. 1 kg tunge bakteriebombe, som udgør vores tarmflora. De 4-500 forskellige bakteriestammer har en ukendt funktion, men spiller blandt andet en rolle for peristaltikken, som på sin side regulerer bakteriepåvirkningen på tarmslimhinden. I dyreforsøg er vist, at i et bakteriefrit miljø ses inflammation i tarmslimhinden ikke. Påvirkning med enkelte bakteriestammer kan tippe systemet og medføre inflammation. Tarmens barrierefunktion (enzymatisk barriere og sekretion af beskyttende slimlag) påvirkes ikke blot af den genetiske predisposition og tarmfloraen, men også af tarmindholdet, fx miljøgifte, raffineret sukker, frie radikaler og unormalt høje koncentrationer af næringsbestanddele. Nylige fund tyder på, at nukleære receptorer er vigtige regulatorer for barrierefunktionen. Disse fund giver håb om nye behandlingsmuligheder.