Praksisansatte læger i England: andenrangs og med mindre arbejdsglæde

Traditionelt har engelske lægepraksis - som i Danmark - bestået af principallæger og deres personale, lægerne eventuelt i kompagniskab eller i samarbejde. Men en række ændringer i National Health Service de senere år har medført mulighed for at have læger ansat i praksis som lønmodtagere. Tallet er stigende, der er således 6-7000 læger på ansættelsesvilkår mod et stabilt antal af principallæger på 27500. Denne kvalitative undersøgelse peger på en tiltagende to-strenget professionsopfattelse hos lægerne i praksis dikteret af ansættelsesfaktorerne. Ordningen med at kunne ansætte læger har givet principallægerne øget tilfredshed og fx frisættelse til at forfølge egne kliniske interesseområder. De ansatte derimod giver udtryk for desillusion omkring deres arbejdsvilkår. Det er en ændring over de seneste år. Hvor en undersøgelse fra 2005 fandt stor tilfredshed blandt unge ansatte læger, som så en mulighed for frihed og fleksibilitet i jobbet, finder denne undersøgelse, at de ansatte læger føler sig andenrangs. De har færre beføjelser og indflydelse på eget arbejde end principallægerne. De får ofte de rutineprægede og professionelt mindre tilfredsstillende opgaver. De holdes ude af beslutninger, som angår praksis og planlægning og har ikke del i overskuddet. Forfatterne til undersøgelsen peger på, at den tiltagende hierakiske struktur indenfor selv små praksis truer fagets ethos. De fleste er bekymrede over, hvordan faget vil udvikle sig nu hvor multinationale firmaer og andre private udbydere har fået mulighed for at varetage opgaven. Men hvis ikke principallægerne indser, at deres egne ansatte læger også trues af desillusion, vil forskellen til de private udbyderes struktur og kvalitet ikke være stor, hævder forfatterne