Marts 2010 / 3

Almen praksis og forebyggelse

Ingen konsultation er afsluttet, før man har overvejet, om man kan forebygge den næste.

Denne sætning blev i mine unge lægeår hamret ind i hovedet på os af den første generation af undervisere på det dengang ret nye Institut for Almen Medicin.

Ord som styrkelse af egenomsorg, sundhedspædagogik, empowerment, kronikermodeller, motiverende samtale og mange andre er siden kommet til, og det er forskningsmæssigt dokumenteret, at vor gentagne minimale forebyggelsesintervention i konsultationen kan flytte mere folkesundhed end mange specialklinikker.

Men har vi haft succes med at efterleve sætningen? Ofte må man tvivle, når det erkendes, at vi har ca. 14.000 for tidlige dødsfald som følge af tobaksmisbrug, og at Danmark er et af de lande, som har mindst succes med forebyggelse af tobaksmisbrug. Jeg tvivler også, når jeg som censor i vort fag hører de kommende unge lægers teoretiske kunnen om konsultationsprocessen og samtidig oplever, at de, næsten uden undtagelse, ikke spørger til tobaksforbrug, eller når jeg oplever, at de ikke er bevidste om at udnytte forebyggelsesmulighederne i enhver konsultation.

Er vi blevet konsultationens hyggeonkler uden fokus på vor deltagelse i den individuelle forebyggelse? Den tanke fik jeg, da jeg i dette nummer læste om det uhyggeligt store antal patienter med KOL. En flot og velgennemført undersøgelse fra almen praksis af artiklens forfatter viser, at vi har 200.000-300.000 patienter med denne ofte tobaksrelaterede lidelse, som også koster 25.000 indlæggelser per år.

Bladet præsenterer også som led i vor kardiologiserie en god artikel om myokardieinfarkt - også en i det væsentlige forebyggelig livsstilssygdom.

Men måske er vor deltagelse i den individuelle forebyggelse ikke så vigtig endda. Anders Hede har forfattet en meget spændende artikel om potentialet i strukturel forebyggelse med brug af regler med videre, og på spændene vis udfordrer han mange gængse argumenter.

At vort sundhedsvæsen koster meget og er vanskeligt at styre, illustreres af en tankevækkende artikel af en tidligere økonomisk vismand, der også angriber mange myter om et postuleret besparelsesramt sundhedsvæsen, og artiklen udfordrer det skrækkelige ældrebyrdebegreb.

Og bladet har endnu flere gode artikler om klassiske lægeemner og almenmedicinsk teori.

Endelig vil læseren som noget nyt bemærke, at vi nu - i erkendelse af at rationel farmakoterapi er et kerneområde for praksis - i samarbejde med Institut for Rationel Farmakoterapi indleder en serie med beskrivelse og anmeldelse af nye lægemidler.