Februar 2001 / 2

Mit ønske var, at hun kunne glædes over at være sund og rask, men det kom til at dreje sig om skyld og ansvar i relation til, om hun ville blive syg. Den måde jeg kunne undgå dette på var at henvise hende til undersøgelse med risikoen for, at hun kom til at opleve sig som kronisk syg. Eller at hun fik skyldfølelse hvis hun ikke lod sig behandle. Enten at gøre det som jeg oplevede som det rigtige eller gøre det korrekte. Kunsten for os som praktiserende læger bliver at forsøge at rumme denne modsætning.